The Danish Oakland Tour Choir

I april 2017 drog 40 sangere, 2 korledere og 1 pianist fra Danmark til Oakland, Californien for at deltage i verdens første International Interfaith Gospel Conference arrangeret af Oakland Interfaith Gospel Choir. Sangerne kom fra i alt 8 forskellige sjællandske gospelkor, men samledes til denne anledning som IGA-projektkor under navnet “The Danish Oakland Tour Choir” under ledelse af Paul Kim og Lise Leiko Yoshida og akkompagneret af pianist Søren Baun.

Det blev en oplevelse ud over det sædvanlige! Der deltog gospelkor fra USA, Canada, Frankrig og Kenya – knap 400 sangere i alt. Konferencedagene blev en gribende og intens demonstration af hvordan musik og sang kan være med til at udviske skel mellem mennesker og i stedet minde os om alt det, vi har tilfælles.

Se her et videoklip fra om lørdagen, hvor det danske kor havde æren af at være et af de optrædende kor til en helt igennem fænomenal koncertoplevelse i en konferencesal, der kogte af true gospel spirit!

“TOGETHER WE SING!”